24. jun 2006 18:29, twishart
Mandag den 19. Juni var starten paa mit nye liv - mit liv som "a British Citizen". Jeg havde forestillet mig at proceduren ville tage saa meget laengere end den gjorde - og pludselig er det hele naesten overstaaet. (",)
Den 22. April bestod jeg min "Life in the UK" test. Den 9. Maj moedte jeg op paa Tower Hamlets Registry Office med min ansoegningsform for statsborgerskab saa de kunne tjekke den for mig foer vi sendte den afsted til "The Home Office" I Liverpool. Da alt var paa plads og underskrevet tog jeg tilbage paa arbejde og glemte saa alt om ansoegningen, da der I foelge "The Home Office" webside var mindst 4 maaneders behandlingstid paa nye ansoegninger (ifoelge websiden er der 5.27 maaneder i dag!). Ansoegningen havde jeg faaet at vide ville blive sendt den 12. Maj.
Faa dage efter ansoegningen var blevet sendt fik jeg et brev med tak for ansoegningen og en kvittering for betaling. Den 22. Maj laa der endnu et brev og jeg troede fluks at det var fordi de skulle have yderligere information, men det var det ikke; der stod at ansoegningen var blevet godkendt og at jeg ville hoere fra Bromley Council inden for kort tid, saa jeg kunne arrangere ceremonien som er sidste led I ansoegningen. Bop bop - det gik godt nok staerkt, men jeg havde jo ogsaa sluppet en skilling for at faa det hele professionelt tjekket inden jeg sendte det afsted. Det kunne aabenbart godt betale sig.
Inden for faa dage fik jeg brev fra Bromley Council, hvor de bad mig ringe for at aftale datoen for min ceremony. Jeg ringede og snakkede med en meget venlig dame, der blandt andet spurgte mig om jeg ville give borgmesteren haanden, naar han overrakte mit certifikat. Jeg sagde ja, saa laenge hun lovede at han ville have rene haender og hun skyndte sig at forklare at der er kulturer hvor kvinder ikke giver haanden. Fniiiis - det ved jeg da godt, men jeg kunne da ikke dy mig for at drille bare en lille smule. :o)
Min gode collega og mentor, Roy, blev simpelthen saa glad da jeg inviterede ham med til ceremonien. Han straalede som en "lille" sol.
Mandag den 19. Juni 2006 oprandt og en halv time foer seancen ringede Lloyd beklagende og sagde at han ikke kunne naa med! Suk, hvor aergerligt. Af alle mennesker ville jeg jo gerne have Lloyd med. Naa, skidt pyt, der var ikke noget at goere ved de tog Lloyd og Roy havde allerede snakket sammen og Roy havde forsikret Lloyd at han nok skulle passe godt paa mig og ville soerge for der blev taget billeder. Hvor er han soed!
Mens vi ventede paa at det hele skulle begynde blev der spillet Vera Lynn, Elgar og andet engelsk musik. Dog ingen Sex Pistols eller Oasis.
Vi var 26 voksne nye statsborgere og et par boern. Boernene skal ikke selv deltage I ceremonien, men faar overrakt et certifikat efter deres foraeldre er svaerget ind.
Ceremonien startede klokken 11, hvor "The Superintendent Registrar" (Den oeverste registrar I kommunen) holdt en lille paen tale og forklarede hvad der skulle foregaa. Vi blev bedt om at rejse os da borgmesteren kom ind. I England elsker vi "Pomp and Circumstance", saa selvfoelgelig kom borgmesteren ikke bare selv dappende ind uden yderligere séance, nej nej, foerst kom "The Mace bearer" (mace = sceptre) og bag ham borgmesteren. The Mace bearer er en slags body guard for borgmesteren. Han saa nu ikke saerlig farlig ud, han lignede naermest en Hobbit fra "Lord of the Rings"! Jeg ville oenske jeg kunne have taget billeder under seancen, men det havde de frabedt sig. Hulens!
Borgmesteren holdt en kort og meget paen tale, hvor han boed os velkommen I Bromley Borough og velkommen som statsborgere. Efter hans tale begyndte vi for alvor. De halve af os 26 skulle svaerge paa deres religion (det vaelger man selv om man vil) og vi andre 13 hedninge tog selv ansvar for vore indsvaergning. Registraren bad os gentage en for en "I" og saa ens navn - og saadan skulle vi lige igennem alle 13, foer vi gentog hele eden. "Please repeat after me: I Tina Lind Lyngard Wishart" og jeg gentog "I Tina Linde Lundgaard Wishart" - og saadan gik det en for en med nogle fantasktiske navne, som den arme mand maatte passé paa ikke at braekke tungen for at udtale - isaer dem fra Sri Lanka var jeg imponeret over han havde styr paa. Han var virkelig ferm til udtale af maerkelige navne.
Jeg har proevet at oversaette "Erklaeringen af troskab". Det er ikke let, for jeg kender altsaa ikke den slags formelt sprog paa dansk, men her kommer det:
Jeg, Tina Linde Lundgaard Wishart, erklaerer hoejtideligt, oprigtigt og virkelig at naar jeg bliver Britisk statsborger vil jeg vaere tro og lydig til hendes majestaet Dronning Elizabeth den anden, hendes arvinge og efterfoelgere ifoelge loven.
Jeg vil give min loyalitet til Storbritannien og respektere dens rettigheder og fridomme. Jeg vil holde fast I dens demokratiske vaerdier. Jeg vil foelge dens love troligt og opfylde mine tjenester og forpligtigelser som en britisk statsborger.
Da erklaeringen var overstaaet blev vi kaldt op for at faa overrakt det indrammede certifikat, trykke hand med borgmesteren og blive fotograferet. Jeg ved ikke lige hvor de forestiller sig man vil haenge det op, men jeg finder vel et ledigt soem. (",). Efter overraekkelsen skulle vi skrive under I registrarens store bog - og saa gav borgmesteren kaffe I de tilstoedende lokaer I det gamle palads. Roy lykoenskede mig til den store guld medalje. Jeg tror naesten ceremonien var stoerre for ham end for mig.
Vi fik udleveret en "Velkomst pakke" som blandt andet indeholdt et velkomstbrev fra "The Home Secretary" (hedder det mon indenrigsministeren? Det er I hvert fald ca. det han er), en pasansoegningsformular - og en form ER3 - som skal udfyldes for endelig at faa FULD STEMMERET! Ih, da jeg saa den form vidste jeg det hele var hele besvaeret vaerd!
Vi rejste os op og der blev spillet et enkelt vers af nationalsangen og saa gik The Mace Bearer og Borgmesteren til kaffelokalet - efter fulgt af alle vi nye og vore gaester.
Da vi kom ind til kaffelokalet stod borgmesteren og tog imod. "Congratulations" sagde han "I have to ask, what nationality are you?". "But, I'm British, off course" svarede jeg. "Ah, good answer, but that wasn't the one I was after". "Hun er da Viking" udbroed Roy - og saa maatte jeg forklare hvad for en slags Viking jeg var - altsaa den danske af slagsen. Det morede vi os noget over. Jeg fandt aldrig ud af hvad "Aha" opvelsen var for borgmesteren.
Under kaffeslabberadsen fik jeg taget pas billeder af den professionelle fotograf (som ikke er nogen oern!). Jeg har lige modtaget billederne I dag - og jeg ligner en haengt kat. Suk! Man maa pludselig ikke smile paa pas billeder I EU - gud hvor irriterende at skulle kigge paa det miserable billede I de naeste 10 aar!
Vi tog ogsaa et par andre billeder og foer vi kom fra kaffe havde Roy og borgmesteren allerede fundet faelles interesser og Roy havde vundet borgmester stoette til adskillige forskellige projekter. Jeg vidste bare det ville ske. Jeg havde taget min "Lime Street ward club" naal paa I dagens anledning og havde ifoert mig en bluse med det engelske flag (James har allerede sagt jeg skulle have vist flaget paa det officielle billede) - og Roy havde taget et city slips paa ogsaa, saa der var nok for borgmesteren at kommentere paa - og ret let for ham at forbinde os med "The City" og saa var vi jo kammerater.
Roy og jeg noed en balje oel og nogle laekre muslinger paa "The Abbaye" - en belgisk restaurant I Bromley lige over for "The Civic centre" hvor ceremonien tog sted og skaalede paa dansk - SKAAL. Roy tillod mig at give lunch - mod at Lloyd og jeg ville lade ham give "Citizenship dinner" I The Liberal club" saa snart han har faaet sit medlemskab af "The Savage club". Nu kender jeg efterhaanden Roys dinners - og saadan en dinner siger man ikke nej tak til.
Nu skal jeg have sendt bud efter et pas - og saa maa jeg til at tage mod til mig for at faa afleveret det danske pas paa ambassaden og faa dem fortalt at nu har verden en britisk furbo! GULP!
