27. okt 2006 00:25, twishart
Torsdag eftermiddag klokken naesten 17.00 kom Lloyd, Ruddy og Beryl over paa oeen og hentede mig uden for "The North Pole", for at droene til Stansted. Weekenden var begyndt. Jubiii...
Vi havde bestilt parkering hos "The Pink Elephant", saa det tog ikke lang tid foer vi var parkeret og afleveret i lufthavnen. Tjekind-koeen var MILELANG. Det tog mellem en halv time og tre kvarter bare at tjekke ind - og saa kom vi til den LANGE koe. Jeg har aldrig set noget lignende; ikke i Stansted og ikke i andre lufthavne. Da vi rejste til Canada rejste vi to eller tre dage efter det store sikkerhedsproblem i August og ikke engang den gang saa vi saadanne koeer. Vi stod i halvanden time og ventede paa at faa lov at fremvise vores pas og selvfoelgelig komme igennem metaldetektoren og faa haandbagagen roentgenfotograferet. Da det var overstaaet skulle vi lige gennem endnu en koe, hvor vi skulle have skoene af, saa de kunne blive roentgenfotograferet ogsaa. STOENNI!
Da vi endelig var gennem diverse sikkerhedstjek naaede vi lige ind og fik handlet et par flasker til far og mor - og saa gik vi ud mod gate 42, (en af dem i Langtbortistan) for vi skulle jo gerne naa flyveren, nu vi havde staaet i koe saa lange. Lufthavnen var som en bikube. Folk floej afsted fra Herodes til Pilatus, for ALLE skulle skynde sig vildt meget for at naa deres fly. Vi kom en halv time for sent afsted, for ellers maatte vi flyve med et halvt fyldt fly!
Vi naaede til Aarhus bare en 15-20 minutter forsinkede, men det er altsaa laenge nok, naar man skal naa en faerge! Vi var lige ved at doe af grin da vi saa den lille snilde "bil" vi havde lejet. STOENNI - jeg havde godt nok sagt at der SKULLE vaere plads til 7 voksne - og det var der!
Vi hamrede mod Fur med lynets hast, mens jeg hunsede med Lloyd konstant, da han bare ikke fatter hvad det betyder at komme for sent til 1-faergen! Jeg sagde til ham flere gange: "lad nu mig koere, jeg kender vejen - and trust me; I know how to catch a ferry!". Oh well, manden insisterede, saa jeg hunsede videre. Da vi naade til Dan Dissings maatte vi overhale en lillebitte groen bil og jeg fortalte grinende Lloyd at nu ville de to gamle tudser i bilen sidde og bande over de "satans furboer" der altid skal naa en faerge. :o)
Klokken 01.01 holdt vi paa Branden og kunne se at faergen ikke var sejlet fra Fur endnu. Underligt! Der gik yderligere 5 minutter og den rokkede sig ikke. Jeg forklarede at den maatte vente paa en ambulance, da den ellers sejler til tiden. Vi satte os ind i "rutebilen" igen - og opdagede saa at klokken gik et kvarter for staerkt! STOENNI! Oh, well, i det mindste var den ikke bag ud!
Vi fik en mumli med hjemmelavet postej og blevet indlogeret i "Nr Bellevudsigten". Ih, hvor sov vi bare godt! Dejligt endelig at vaere hjemme igen!
Fredag morgen drog vi paa udflugt i vores vaeldige rutebil. Vi kom baade om Bette Jenses Hyw og forbi Nr. Lundgaard og endte paa et "Hemli" sted paa Skovtved, hvor vi skulle indtage vores medbragte mad. Hemli er bare det dejligste sted man kan forestille sig. Et sommerhus, som ikke foeles som om det ligger i et sommerhusomraade! 
Vi gik en dejlig tur ned til stranden. Vejret var helt fantastisk. Mindst 20 grader - og fjorden var blank. Jeg var naesten fristet til at gaa ud og bade (lige indtil jeg maerkede paa vandet - GIIISP). Vi fik en laekker frokost og fik taget en masse billeder; baade af huset og af omgivelserne. 
Det tog en del tid foer vi kunne loesrive os fra den skoenne plet, men det lykkedes. Vi skulle nemlig hjem og have gaester til aftenkaffen. :o)
