Naesten helt magen til hinanden!

Lone gav mig dette smukke hjerte til at haenge i vinduet til jul. Jeg kan naesten ikke naenne at tage det ned naar julen er omme.

Sammen med vores fine, hvide istaplys og det lille juletrae med hvide lys goer den mig saa glad naar jeg kommer hjem og ser den.

Jeg elsker denne moerke tid paa aaret. Det er simpelthen saa hyggeligt!

I aften gik vi en tur paa smaa 5km. Vi kiggede paa alle de forskellige lysarrangementer rundt omkring i hjemmene i omraadet. Nogle er koennere end andre, men jeg elsker smagsforvirringen, for den goer det hele saa meget mere personligt.

Da vi flyttede ind paa denne matrikel var der INGEN i hele gaden der havde udendoers julebelysning, men det er blevet aendret. Vi er overbeviste om de efteraber os - og det maa de gerne.

Maaske de ogsaa vil kopiere den smukke krukke vase straatingest mor arrangerede med et par smukke skrap pinke cyclamen og lidt gran, da hun var her i December?

Man kan da kun blive glad for at komme hjem, naar den staar og venter paa trappen, mens pelargonierne (hmmm... er det ikke saadan de hedder. De er, i mine oejne, saerdeles engelske og hoermer helt vildt, hvis man roerer ved dem!) blomstrer om kap paa den anden side af doeren.

Ok, saa det er vist naermere Christmas day in the evening...

MEN gaverne fra naer og fjern er aabnede og der er smil paa alles ansigter. Tak, tak og tak igen!

Det er simpelthen utroligt man kan vaere saa heldig HVERT aar. Jeg tror jeg har faaet alt det jeg oensker mig - og ved der er flere gaver senere paa ugen!

The Queen's Christmas speech on the telly;
loads of lovely presents;
a wee drop of sherry: and all of that
in the company of your grown up kids
What more can a person ask for on Christmas day?

Merry Christmas - one and all.

Anden gang VAR lykkens gang. SLURP, hvor smagte det bare himmelsk!

Vi spiste en ordentlig skaalfuld, men vi var ogsaa 11 til bords, saa der skulle en del til.

Desvaerre var der ikke nok til at gemme til en portion til mig til morgenmad. Men hvad, vi stod op laenge efter morgenmadstid...

Grissebassen er hjemhentet fra Canada, hvor vi holdt dansk jul i August!

De danske jul fik vi overstaaet i gaar - og i dag gaar det loes med den engelske. Vi er vidst de mest afslappede julere i England, men vi kan lide det paa den maade. Nu skal vi aabne pakkerne og saa drysser vi rundt til venner og familie med deres pakker og ender hos Ruddy og Beryl til det store julebord.

Glade dejlige jul!

Vidste du at tyrkisk peber er godt mod foraedthed?

En enkelt tyrkisk peber er ogsaa god til at demonstrere stoerrelsen paa det 1GB memory kort der kom med min nye mobil. Taenk sig, for ca. 20-25 aar siden fik de computer paa fars arbejde. De blev noedt til at bygge til for at huse dyret - og saa skulle de stadig sende deres data til Sjaelland for at faa det bearbejdet.

Enten er computer components blevet en hel del mindre, eller ogsaa er tyrkisk peber virkelig groet. Skoent alt synes at vaerre stoerre, naar man taenker tilbage til ens barndom, saa kan jeg lige godt ikke erindre at tyrkisk peber (NEJ, jeg ved godt de slet ikke fandtes dengang!) var stoerre end et hus, saa det er nok den foerste loesning der er den rigtige.

I aar har jeg verdens bedste undskyldning: vi har aegmangel her i landet. I fredags havde vores enorme Sava Centre ikke et eneste aeg! Jeg kan ikke lade vaere med at undres over om hoensene er gaaet i strejke?

Oev, Lloyd plejer ellers altid at lave det helt store cooked breakfast julemorgen. Oh well, vi overlever nok endda!

Yikes - hvem braendte risengroeden paa i foerste forsoeg - faa minutter foer den kunne tages af ilden? Det var sandelig godt jeg havde masser af maelk og et halv kilo groedris!

Nu er groeden heldigvis kold, saa jeg kan vende noget floede og mandelessens i og saa kan jeg vidst ikke lave flere ulykker foer familien ankommer til "dansk" jul.

To aender og en ordentlig flaesesteg er paa vej i ovnen. Roedkaalen staar parat i gryden, kartoflerne er linet op til at blive brunede og kirsebaerene venter paa at komme i gryden. Mums - om en time dufter her virkelig af jul!

Saa blev det min tur til at levere et billede til julekalenderen og i snart 3 uger har jeg spekuleret som en gal hvad skulle vaere mit billede. (Selvfoelgelig strejker www.tabblo.com lige paa dagen, men en bedre version kommer saa snart teknikken er i orden!)

Jeg har taget en masse billeder af lys, da jeg altid taenker paa lys, naar jeg taenker paa julen, men jeg kunne ikke rigtig finde melodien - og kunne ikke helt forstaa hvorfor. Pludselig gik det op for mig: ingen lys uden juletrae! - Og endelig stod mit billede klart.

Juletraet badet i lys er da helt klart mit julebillede. Det er kulminationen af alle de lange forventningsfulde dage og staar saa smukt og funkler, selv naar den sidste pakke er aabnet.

Paa loerdag morgen skal juletraet strammes an - og der skal baade el og levende lys paa, saa jeg kan glaedes over det 24 timer i doegnet!

Idekvinde: Heidi
I gaar: Heidi
I morgen: ACQ

Update: Nu med det rigtige tabblo billede!

Loerdag eftermiddag stod i juleindsyngningens tegn. Vi tog toget til Waterloo og begav os videre pr tube til The Royal Albert Hall, for at synge julen ind, sammen med Raymond Gubbay, Sophie Louise Dann og 5.500 andre glade folk.

The London Concert Orchestra og the London Concert Choir soergede for at holde os i skak - og saa skraalede vi ellers saa godt som vi nu kunne.

Vi sang alt fra julesalmer til Shakin Stevens og Jingle Bells. LOL - Lloyd troede jeg havde betalt dem for at includere Shaky's "Merry Christmas everyone" - og jeg sad og haabede paa at det var noget han havde arrangeret; og at Shaky selv ville dukke op og synge den.

Joesses, hvor var det bare hyggeligt; saadan kunne jeg godt finde paa at synge julen ind igen til naeste aar.

Orglet i The Royal Albert Hall er helt fantastisk. Jeg var lige ved at faa kvababbelse, da organisten lukkede op for floejterne. Han kunne saft suseme spille hoejt!

Halvvejs gennem forestillingen var der en lille 20 minutters tissepause. Jeg gik ud for at se om det var muligt at komme paa toilettet, eller om der var saa travlt at man skulle slaa reservetanken til - og vente til efter anden halvleg.

Pludselig saa jeg en kone der kastede helt vildt op. Hendes mand, som var mere eller mindre blind proevede ihaerdigt at hjaelpe den stakkels kone, men han stod med deres frakker og tasker og ting, saa Florence Nightingale her maatte til at hunse med personalet og faa dem til at faa fat i en medic.

Heldigvis har de medics i hallen, saa der gik ikke saa laenge inden der kom professionel hjaelp. Jeg slog reservetanken til - og gik ind og oplevede anden halvleg. Stoenni - stakkels kvindemenneske. Hun var godt nok syg!

Kan det virkelig lade sig goere?

Er det ansvarligt?

Well, den foerste er overstaaet paa Mez - og ehmmm... jeg er vidst rimeligt compus mentis - stadig... Maden var for oevrigt suveraen - og selv he who only does 5 star... noed den!

Naeste kapitel er Wardours julefest, som foregaar hos "The Magic Circle"! Det skal nok blive interessant!

Jeg har en ide om at ALT bliver efterladt i garderoben (jeg haaber jeg de har en!). Jeg kan lige se for mig at en magiker pludselig staar med en tampax fra min haandtaske - eller noget lignenende!

Har overvejet at lime min BH til mit korpus, da jeg har set tryllekunstnere pludselig staa med en BH i haanden - og HUSKER OFFERETS ANSIGTSUDTRYK!

Anyhow - Wish me luck (",)

Jeg er ved at rydde op paa min computer, da jeg kun har en god uge tilbage foer jeg forlader min arbejdsplads gennem naesten ti aar. Jeg finder alt muligt maerkelig jeg har gemt over aarene - og har blandt andet fundet en rigtig god julesang. Jeg aner ikke hvem har skrevet den, kan ikke huske hvor jeg har den fra, men skulle forfatteren forvilde sig ind paa denne side, saa sig til, for saa faar du credit for din indsats. Here goes:

Rationaliserings forkortelses model

I made a total ELF of myself at a recent Christmas party. Yikes!

UPDATE UPDATE UPDATE: Elf Yourself er lavet af TOY. De er geniale!

Jubiii! I dag fandt jeg mandariner i supermarkedet. Normalt ser man dem ikke her; vi faar normalt satsumas og clementiner, men ingen mandariner.

Mandarinerne var for oevrigt kaempe!

Da jeg kom ind i receptionen den anden dag var der en himmelsk duft af gran.

Julen var ankommet til Marsh Wall.

Ok, saa traet staar lidt skaevt og holder sig nok ikke saa paent helt ind til jul, men guess what - det er der og det dufter himmelsk.

Glaaaaade juuuul, daaaajlieeee juuuuuul, eeeeengle daler, neeeeed i skjul...

Ifoelge Grazia Magazine er stoerrelse 00 "moden" heldigvis paa retur. Det er da virkelig noget af det grimmeste jeg nogensinde har set!

Genbruge ens julekort - kan man det?

Dick Whittington and his Cat

According to legend, as a young boy, Richard Whittington travelled to London from Gloucestershire to find work, after his father died in 1358. He was apprenticed and eventually became a Mercer, dealing in fine cloths, such as silks and velvets which he sold to the Royal Court. He became a wealthy merchant and was Lord Mayor four times.

The pantomime story of Dick Whittington relates that he acquired a cat to keep down the mice in the attic of his employer in London and that he gave his cat tot he captain of a ship for a voyage that his employer finance. Dick left the City and, on his way home, he stopped on Highgate Hill, where he heard the bells of London ringing and they seemed to say: 'Turn again, Whittington, three times Lord Mayor of London'. Dick thought this was a good omen and turned back. He then learnt that the ship had returned, with news that when it had reached a foreign land, where the king's court was overrun by rats, Dick's cat killed or drove out all the rats. In thatnks the king paid a huge sum of gold to buy the cat. As a result, Dick became a wealthy man.

In 1406, when Richard Whittington became Lord Mayor of London for the third time, he was the Alderman for Lime Street, the ward which the present Lord Mayor represents. Lime Street is home to Leadenhall Market and Lloyd's of London.

Julekortet var far John og Lesley Stuttard. John er Lord Mayor of the City of London og Alderman for Lime Street Ward Club. Jeg er medlem af klubben - derfor kom aarets foerste julekort fra Mansion House!

Det kan godt vaere det ikke er paent, men saa er det til gengaeld JULET! 

Du skulle se alle de boern der kommer og kigger paa julehuset naar lyset bliver taendt. Det er en fryd! Jeg maa se om jeg kan tage et billede i moerket, saa jeg kan faa nissen i flyvemaskinen over indkoerselen med.

Jeg spekulerer stadig paa hvorfor mon det andet hus i Lennard Road holdt op. Maaske folkene blev for gamle og ikke kunne overskue det laengere. Synd, for de havde virkelig faaet bygget en samling op over aarene!

Jeg modtog dette billede pr email og var helt vildt fascineret;  jeg synes altsaa den er genial!

At det saa viser sig at der er mange der har faaet den geniale ide er jo bare detaljer. Da jeg proevede paa at finde ophavsmanden paa internettet, fandt jeg en masse professionelle kalendere, men ingen saa fed som denne her!

Se lige her: http://julemorskab.tripod.com/julehistorie.htm

Fniiiiis!