Fang havde laenge snakket om at vi skulle med paa en bestemt kinesisk restaurant i Soho, inden hun forlader os; og det lykkedes os at arrangere i aftes.

Bar Shu stod for skud og WAURV - det var bare hele turen vaerd. Kinesisk mad i London er normalt Cantonese - og smager vaeldig godt, men er ret uspaendende. Alle retter er normalt den samme brune farve. Det kan man til gengaeld ikke sige om "Sichuan" mad. Hold fast, det er farvestraalende - og saa smager det HIMMELSK. Det hele!

Glaed dig, hvis du en dag bliver inviteret med; men tag den staerke mave med. Sichuan mad er kendt for deres peber - og det er hot, skulle jeg hilse og sige! For nu at sige det som det er, saa fik vi foelgende advarsel inden vi satte taenderne i retterne: "Din roev braender i morgen!" :o)))

"Cám ơn" betyder "thank you" paa vietnamesisk (oehhhh... og saa satte jeg lige "for mad" bag efter!), men det er slet ikke store nok ord til at takke for det laekre maaltid vi fik paa "Song Que Cafe" i Kingsland Road i aftes.

SLURP! Det er ikke sidste gang vi lader the Chans vaelge restaurant. Maendene synes godt nok suppen var lidt staerk, men for hulen hvor er jeg vild med vietnamesiske foraarsruller og chilisovs. (",)